"Tak for jeres åbenhed, lytten og deling af universelle indsigter, forklaret så kærligt ud fra jeres egne personlige erfaringer, og med masser af humor.

Det har skubbet mig i den rigtige retning, og lige nu køre det bare Jeg har fået den kæreste jeg drømte om og mere til. Jeg kan dele mine "pinlige" sider med ham, og de fordufter, jeg kan tale med ham om svære ting og hver dag bliver vi bare mere og mere vilde med hinanden

Jeg håber mange vil bruge jer til at blive inspireret og få det rette skub til at få det fantastiske kærlighedsliv, som vi alle fortjener"

- Cecilie Hagested -

"Jeg kom til Maj og Jesper i en kæmpe krise. Da de sagde jeg skulle se det som en gave, troede jeg ikke det var muligt. Men jeg fik hjælp til at se, at det var præcis det, som det var - en gave".

- Mathilde Hall -

"Vi kom hos Maj og Jesper i en periode, hvor tingene var kørt helt af sporet. Vi var desperate begge to. 

Maj og Jesper gav os håb og lyst til at arbejde med vores udfordringer. De er på en gang indsigtsfulde, kærlige, direkte, dygtige og intuitive. Man føler sig tryg og forstået"

- Lene og Bastian -

"Jeg elsker jer virkeligt for jeres kæmpe hjerter, jeres visdom og jeres nysgerrighed". 

- Marianne Henriksen -

"Det var rigtig overraskende hvor mange emner vi kunne diskutere, og hvor dybt vi kom på kort tid.  

Maj og Jesper skabte et rum, hvor vi har fundet plads til udvikling af vores parforhold. Vi har oplevet stor tryghed, tillid og både spontan samt dyb udvikling allerede tidligt i forløbet, ikke bare i parforholdet, men også på et individuelt, personligt plan. Det har været berigende!"

- Pauline og Jon -

 "Jeg havde været i et parforhold gennem de sidste 3 ½ år, et forhold fyldt med kærlighed, men også fyldt med sorg og frygt. Jeg blev væk fra mig selv, jeg fik angst anfald, blev mere og mere styret af min kontrol, mens jeg dagligt levede, med en stor knude af frygt i min mave. 

Jeg ledte desperat efter forklaringer på hvorfor? Jeg græd meget og jeg var blevet så alene og ensom i vores forhold. 

Da jeg opsøger Maj og Jesper har jeg lavet et bræt brud, jeg er i chok og kan slet ikke finde mig selv. Maj ser med det samme at jeg er blevet væk fra mig selv.  

Maj og Jesper møder mig kærligt, omsorgsfuldt, men også realistisk lige der hvor jeg er. De holder om mig fysisk, de støtter mig i at få samling på mine tanker og ro på dem. 

Den næste uge har vi flere samtaler, vi har to healende sessioner, den ene i salen på Værkeriet og den anden hjemme hos mig. 

Vi får sammen øje på nogle dybt liggende gamle traumer, som er blevet trigget i så stor grad i mit forhold, at jeg har haft svært ved at leve. I den ene session, får jeg et så klart billede af en af de største udfordringer i forholdet, som har givet så mange konflikter - KONTROL. Kontrollen har været så stor og helt uden for min påvirkning den var meget større end den kærlighed vi har til hinanden. Det bliver tydeligt at jeg har kæmpet mod en kontrol, som er meget større end mig.  

Da Maj og Jesper kommer op til mig, har jeg i 16 dage befundet mig i en choktilstand, jeg har ikke spist eller sovet, jeg har tankemylder og jeg er utryg ved at være i mit eget hjem. 

Vi gennemfører en session i min stue, det er en lang og meget dybdegående session, hvor mange ting bliver tydelige for mig og hvor vi snakker om hvordan jeg kan komme videre. 

Den aften falder jeg i søvn og får sovet, jeg bruger de næste dage på at reflektere over det talte og det mærkede. Jeg tager afsked med mit forhold, jeg finder en ro og en dyb lettelse inde i mig selv. Mit tankemylder forsvinder, jeg kan begynde at se og mærke uden det er fyldt med frygt, frygten for at blive forladt og alene. Søvnen og appetitten vender tilbage, min kærlighed til mine omgivelser, bliver stille vækket igen. Mine venner og veninder dukker op igen, helt af dem selv, jeg er pludselig omgivet af så meget omsorg og kærlighed".

- Tina Hansen -

"Jeg har det godt, men mangler noget fylde. Jeg mærker en parathed til at lære og prøve noget nyt.
På grund af den respekt I har for andre, og med den erfaring I har, føler jeg mig tryg til at begynde. I er så kompetente, og der er mange der trænger til det I tilbyder".

- Githa Clausen -

Kærlighedsskolen vil jeg varmt anbefale til alle med nysgerrighed og interesse i kærlighedsrelationer! Jesper og Maj kender jeg godt og har aldrig mødt bedre sparringspartnere i forhold til kærlighed!

- Maj Dørup -

Dedikeret og yderst autentisk par som kan lære os at være med de svære sider af os selv. De er det stærkeste eksempel, vi har mødt til dato, på det vi som par længes efter at praktisere i det virkelige liv.

Nysgerrigt undersøger de “ladningerne” som opstår imellem os, både positive og negative

De har sat et stort aftryk i vores hjerter. vi kommer helt sikkert igen.

- Torsten og Marianne -

Vi har lige været på et ophold på Kærlighedsskolen. Det var magisk og den mest forunderlige forvandling, vi blev guidet igennem.

Først var der så mange ord, og til sidst kunne ordene slet ikke beskrive noget mere. Håber at mange andre vil give sig selv og hinanden en lignende gave.

- Maj og Anders -

De er de skønneste mennesker, og rigtig dygtige til at hjælpe andre med at genfinde kærligheden. Jeg kan varmt anbefale dem.

- Eva Diem -

Tak for jer og jeres kærlighed til verden. Inspirerende!

- Patricia E. -